Fremgangsmåde: Angive brancher for kontaktvirksomheder

Du bruger brancher til at angive, hvilken branchetype dine kontakter tilhører, f.eks. detailbranchen eller automobilbranchen.

Brug af brancher i kontakter er en totrinsproces. Først skal du definere branchekoden. Du behøver kun at udføre dette trin én gang for hver branche. Når du har en branchekode, kan du begynde at tildele koden til kontaktvirksomheder.

Bemærk

Hvis du har planer om at synkronisere kontakter med kreditorer, debitorer eller bankkonti i andre dele af programmet, kan det være en god idé at definere forretningsrelationer for dem.

Sådan defineres en branchekode

Koden for branchen definerer type eller kategori for gruppen, f.eks REKLAME for reklame, eller PRESSE for tv og radio. Du kan have flere branchekoder. Du definerer brancherne fra vinduet Brancher.

  1. Vælg ikonet Søg efter side eller rapport, angiv Brancher, og vælg derefter det relaterede link.
  2. Vælg handlingen Ny, og indtast en kode og beskrivelse. Du kan bruge op til 11 tegn til koden, som skal være en kombination af tal og bogstaver.

Sådan tildeles brancher til en kontakt

Du kan ikke tildele brancher til en kontaktperson – kun til virksomheder.

  1. Åbn kontakten.
  2. Vælg handlingen Virksomhed, og vælg derefter handlingen Brancher. Vinduet Branchegrupper åbnes.
  3. I feltet Branchekode skal du vælge den branche, du vil tildele.

Gentag disse trin for hver branche, du vil tildele. Du kan også tildele brancher fra kontaktoversigten ved at udføre samme procedure.

Det antal brancher, du har tildelt til kontakten, vises i feltet Antal brancher i sektionen Segmentering i vinduet Kontakt.

Når du har tildelt brancher til kontakter, kan du bruge oplysningerne til at udvælge kontakter til målgrupper. Du kan finde flere oplysninger i Fremgangsmåde: Tilføje kontakter til målgrupper.

Se også

Oprette kontaktvirksomheder
Arbejde med Financials