Perspektivering af Microsoft teknologier.

Som flere har fortalt mig, er jeg jo bare Microsoft ansat, og mine holdinger og syn behøves ikke have noget til fælles med resten af de 89.999 andre ansatte i virksomheden. Men jeg har dog alligevel adgang til materiale og informationer som jer "behind-the-wall" ikke har, og derfor har jeg måske også en bedre mulighed for at sætte tingene bedre i perspektiv.

Nu skal de fremtidige teknologi-perspektiverings posts dog ikke ses på, som værende en endegyldig "sådan her er det bare - nichs weider" smøre. Jeg ved jo hverken om jeg har tager helt fejl eller rammer helt plet med det jeg skriver, men det er ihvertfald mit besyv på de forskellige teknologier og håbe på nogle at der falder nogle brikker på plads.

Det skal også siges at selvom jeg har adgang til mange forskellige informationer på vores omkring 50.000 interne sites (no lie), så skal man stadigvæk, på en eller anden måde, have næse for at vide hvornår en teknologi er seriøs og hvornår man skal vente eller lade være med at kaste sig over den. Igen, jeg har måske slet ikke ret!

Det lyder måske som en "no-brainer", men ny teknologi og nørder går ligsom hånd i hånd - ellers ville udviklere jo nå deres deadlines og ikke lege med "den her kan løse mit problem" teknologi. Desværre findes der idag nørder som er blevet så kloge, at de også gerne vil vide hvorfor og hvornår de skal bruge "de trendy nye teknologier". Du kan stoppe med at læse her hvis du mener du har helt styr på hvorfor og hvordan ny teknologi skal bruges.

technology-geeks-41

 

Målgruppen for en ny teknologi

Ordet "målgruppe" lyder underligt i mine ører, og det virker så sort på hvidt når man siger at "det her er bestemt til den her målgruppe". Hvad med alle dem der står uden for den pågældende målgruppe ?

I min verden findes der kun et par enkelte målgrupper for hver teknologi, men jeg er sikker på at målgrupperne er helt anderledes når man bevæger sig over i en anden del af teknologi verdenen. Faktum er, at teknologi ikke bare er teknologi, for hvis det var det ville der ikke være forskel på det hele.

Disse målgrupper er udfra mit eget syn :0)

Type 1 : Det skal være nemt, hurtigt og sjovt:

Vedkommende kommer højst sandsynligt fra en scripting verden (PHP, ASP, Ruby) hvor man ganske enkelt åbner en tekst editor og et hul igennem til en FTP server. Afsteeeeed det går og det er med 400 km/t.

Denne udvikler har ikke tålmodighed eller lyst til at lære et design mønster at kende bare fordi det ville gøre hans kode lidt hurtigere, nemmere at forstå eller mere læselig.

Vedkommende aner intet eller meget lidt om unit tests, code coverage, daily builds, services, IOC etc.

Hun ved at hendes kode skal være formatteret ordentligt og hendes variabler har et prefix alt efter hvilken type der bliver arbejdet med.

Hun ser sig selv i spejlet hver dag og siger "hvorfor gøre det sværere end det er" også koder hun igen til blodet sprøjter.

Læser ikke så meget blogs men bruger mere sin favorit søgemaskine for at finde det hun søger når hun har brug for det.

Type 2 : Jeg er uddannet og ved hvad det drejer sig om:

Vedkommende har en videregående uddannelse såsom en datamatiker, datalog, ingeniør eller noget andet rimlig langt og nørdet.

Vedkommende ved noget om unit tests, design mønstre og hvad man skal gøre når SQL serveren's log filer pludesligt begynder at blive for store. Han har læst et par gode tykke bøger om emnerne og tager gerne med til konferencer for at lære noget nyt og spændende.

Vedkommende arbejder ikke med express versionerne af Visual Studio.NET.

Han abonnere på forskellige teknologi blogs fordi det interessere ham og han vil gerne holde sig ajour med tingene hele tiden.

Han er ret sikker på at han tager nogle gode beslutninger men bruger også en smule tid på at tage dem og fundere over hvorfor han gør som han gør.

Type 3 : Jeg er pragmatisk, agil, har en twitter konto også har jeg en MacBook Pro

Denne "type" mener jeg kan være både et miks af de 2 ovenstående "typer", men hvor vedkommende kan vægte mere til den ene eller anden side alt efter hvor vedkommende kommer fra.

Der er også ret kraftige tegn på, at betydelige dele af software branchen har bevæget sig i denne retning, hvilket jeg personligt ser som et sundt og kreativt tegn.

Når jeg tænker på en pragmatisk og agil udvikler tænker jeg straks SCRUM, små gule lapper papir med opgaver, harmoni og økologi. (hvad ?)

----------------------

Husk nu at det her var mit "take" på hvordan jeg selv ser på udviklere. Jeg forsøger at arbejde udfra hvordan forskellige udviklere ser på teknologien, men det er en nærmest umulig opgave da det kræver noget tid som jeg ikke har.

Nemlig! 

 

Microsoft - en teknologi i sig selv.

Som jeg selv har sagt så mange gang før så sprøjter Microsoft teknologier i hovedet på udviklerene. Senest har jeg hørt det samme fra Niels Hartvig, som bla. er en af grundene til at jeg skriver dette. Jeg ved ikke hvornår det skete men lige pludselig fik vi en teknologi stak som ingen af os nogensinde havde regnet med at skulle forholde sig til - og derfor er det nemmest at lade være, ligsom så mange andre!

Hvis der nogensinde bliver en undergang for os, så bliver det fordi vi spænder for bredt - på alle mulige måder. På den anden side, vi er teknologi "swing kings", "untouchable", "pound for pound" osv, så hvordan skulle det nogensinde kunne ske ?

Når man på et tidspunkt har arbejdet sig igennem listen af teknologier, så finder man også ud af at det hele ikke er til egnet til en selv - men mulighederne er der, og det er der man skal passe på.

I de fremtidige posts vil jeg have opbygget en teknologi liste der er relevant overfor de 3 forskellige målgrupper og forklare hvorfor den er relevant. Vi skal have sat de her teknologier i perspektiv!