Windows 8-apps i øjenhøjde med eleven

Af Kresten Thorndahl, studentermedhjælper

Lucas Vulpius er 9.klasses elev i Rødovre. Han har været i erhvervspraktik hos Microsoft og har udvalgt to Windows 8-apps, som han har anmeldt for os: Asparions Periodiske System og Khan Academy.

Anmeldelse af Lucas Vulpius, 9. klasse

Asparion Periodiske system

Asparion periodiske system er en simpel app til at finde informationer om de forskellige grundstoffer som smeltepunkt eller massefylde. App ’en er nem at finde rundt i, og så er der også en søgefunktion, som kan bruges til at finde det danske navn eller det kemiske symbol. Denne app kan spare dig meget tid, når du sidder og arbejder i fysik/kemi.

Khan Academy

Khan Academy er en vejlednings-app, som indeholder tusindvis af videoer til undervisningsbrug. Der er alt fra kunst til økonomi, og man kan også vælge forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med. Khan Academy er gode til at forklare tingene og de bruger også det visuelle til at forklare, hvilket er et stort plus.Denne her app er et ”must have”, fordi den er bygget op på en lækker måde, så man nemt kan finde rundt. Og så er det nemmere at forstå, når man ser videoerne i forhold til en lærer, der står og kører kedelig tavleundervisning. Man kan også lære i sit eget tempo og evt. lige se videoen igen, hvis den ikke sivede ind første gang.