Microsofts vision for fremtidens kommunikation: nærværende og meningsfuld kommunikation fra stuen til bestyrelseslokalet

På Lync-konferencen i San Diego præsenterer Microsoft i disse dage vores vision for fremtidens kommunikation med lanceringen af Microsoft Lync 2013. Blandt nyhederne er integration mellem Lync og Skype samt Lync på mobilen.

Den måde vi interagerer og deler information med kolleger, kunder, venner og familie har de seneste år udviklet sig, og nutidens kommunikationsteknologier og ændring i virksomhedskultur gør, at arbejde og hverdag flyder sammen. Videnarbejderen er i højere grad koncentreret om opgaven frem for den fysiske arbejdsplads og har større behov for fleksibilitet og mobilitet. Arbejde er således ikke længere et sted, men noget man gør.

Nu er Microsoft klar med en ny version af Unified Communications-værktøjet Microsoft Lync 2013. Microsoft Lync har i mange virksomheder og organisationer været med til at forbedre samarbejdet og kommunikationen, slippe mobile medarbejdere løs og samtidig nedbragt rejseomkostninger. Ved fx at bruge Lync 2013 til video og tele-konferencer samt tilstedeværelse og chat, kan organisationer forbedre produktiviteten ved dels at kontakte kollegaer og kunder, når de er tilgængelige, og dels vælge det rigtige kommunikationsværktøj til den pågældende opgave.

Et af de steder, hvor man har succes med Lync er i Odsherred Kommune.

”Vi kunne se, at det ville give mere mening at revurdere hele vores måde at samarbejde og kommunikere på. Vi havde masser af spildtid, som kunne bruges langt mere produktivt. Eksempelvis gik der meget tid med at køre til møder, da vores tre lokationer er placeret langt fra hinanden. Og der gik også for meget tid i organisationen med at ringe op til andre medarbejdere, der var optagede. Derfor besluttede vi at se på en optimering af hele vores infrastruktur. Vi kunne se, at det var den vej, vi skulle, for at komme til at arbejde endnu smartere fremover,” siger IT-chef Niels Ebbe Pedersen, Odsherred Kommunes centrale IT-afdeling.

En væsentlig årsag til Odsherred Kommunes succes kan, ifølge Niels Ebbe Pedersen, skyldes medarbejdernes kendskab til lignende produkter, som fx Skype og Instant Messenger.

Lync og Skype kobles sammen

Microsoft Lync 2013 har, ud over de mange opdateringer af features, en række spændende nyheder, heriblandt:

  • Lync er blevet den del af Skype-divisionen oginden sommer vil alle Lync-brugere kunne forbinde deres Lync og Skype-konti. Det betyder, at brugerne fremover kan se tilgængelighed, benytte IM og stemmeopkald fra begge tjenester uanset, hvilke af de to programmer de anvender. Inden året er omme vil det desuden blive muligt at lave videoopkald fra Lync til Skype og visa versa. 
  • Lync Room System er et nyt, fleksibelt mødested i Lync, hvor indhold – uanset om det er PowerPoint, delte applikationer eller interaktive whiteboards – er fuldt ud tilgængelige. Lync Room gør møder mere enkle: Uanset om du er på kontoret eller på farten kan du deltage i et Lync-møde med et enkelt klik eller en enkelt berøring. Du skal ikke længere notere eller huske opkaldsnumre og adgangskoder. Du skal blot klikke på ”Deltag i Lync-møde” fra en Outlook-mødepåmindelse på computeren eller fra kalender- eller møderuden på en Windows Phone-, iOS- eller Android-enhed. Afhængigt af mødetypen kan du nu bestemme, om du vil slå lyden fra for deltagerne og tillade eller blokere for videodeling, når du planlægger mødet. Disse indstillinger findes på siden med mødeindstillinger.
  • Lync 2013 mobile klienter bliver tilgængelige for Windows Phone 8 og iOS allerede fra marts og ca. en måned efter følger en klient til Android.

"Lync 2013 har et nyt, elegant udseende, som gør kommunikationen mere enkel og effektiv. Nye funktioner er kommet til, som fx faste chatrum, delte noter og mobilitet. Det er med andre ord blevet muligt at tilpasse Lync til egne personlige arbejdsprocesser, uanset om du er på kontoret, derhjemme eller på farten," siger Jørgen Rahbek, som er produktchef for Unified Communications i Microsoft.

Du kan læse meget mere om Microsoft Lync 2013 her: http://office.microsoft.com/da-dk/lync-help/nyheder-i-lync-2013-HA102927099.aspx.

Vh. Jørgen Rahbek, produktchef for Unified Communications, jorgenr@microsoft.com / 40904149.