Oplysninger, der bruges i styklistekalkulationer med standardomkostninger

Styklisteberegninger anvender data fra flere kilder ved beregning af standardomkostningerne for en produceret vare. Blandt kilderne er oplysninger om varer, styklisteruter, beregningsformler for indirekte omkostninger og efterkalkulationsversionen.

Der bruges blandt andet følgende oplysninger om købsvaren i en styklisteberegning for en standardkostpris:

• Omkostninger − omkostningerne for en købt vare vedligeholdes som områdespecifikke omkostningsposter i en efterkalkulationsversion for standardomkostninger. Hver omkostningspost har en ikrafttrædelsesdato, og datoen for styklisteberegningen bestemmer, hvilken omkostningspost der skal bruges. En styklisteberegning med en fremtidig beregningsdato kan f.eks. bruge en omkostningspost med en afventende status og en fremtidig ikrafttrædelsesdato.
• Omkostningsgruppe – omkostningsgrupper, der knyttes til en købsvare, udgør grundlaget for segmentering af omkostninger i de beregnede kostpriser for en produceret vare.
• Advarselsbetingelser, der er integreret i varens styklisteberegningsgruppe, gør det muligt for styklisteberegningen at opdage mulige problemer. Det kan være, når den købte vare har nulomkostninger, et antal på nul i en stykliste eller en forældet omkostningspost. Du kan tilsidesætte disse gældende advarselssituationer, når du starter en styklisteberegning.

Der bruges blandt andet følgende oplysninger om den producerede vare i en styklisteberegning for en standardkostpris:

• Standardordreantal for lager – Varens standardordreantal (for lager) fungerer som standardpartistørrelsen til beregning af amortisering af konstante omkostninger i en styklisteberegning. Beregningspartistørrelsen afspejler også multiplen for ordreantallet, hvis den er angivet.
• Advarselsbetingelser, der er integreret i varens styklisteberegningsgruppe, gør det muligt for styklisteberegningen at opdage mulige problemer. Et eksempel kunne være, at den fremstillede vare ikke har en stykliste eller en rute. Du kan tilsidesætte disse gældende advarselssituationer, når du starter en styklisteberegning.

Der bruges blandt andet følgende styklisteoplysninger i en styklisteberegning for en standardkostpris:

• Styklisteversion – den styklisteversion, der er knyttet til den producerede vare, har Gælder fra- og Gælder til-datoer og en status for Godkendt og Aktiv. Styklisteversionen kan gælde for hele firmaet eller være lokationsspecifik, og den kan også konfigureres til at afspejle pausepunkter for antal.
• Antal for styklistelinjeelement − en komponent har typisk et variabelt behovsantal, men det kan være en konstant. Komponentantallet udtrykkes typisk ved fremstilling af én overordnet vare, men kan være angivet pr. 100 eller pr. 1000 for at undgå problemer med decimalnøjagtighed. Komponentantallet kan også beregnes med udgangspunkt i målinger.
• Spild for styklistelinjevare − en komponent kan have et variabelt eller et konstant antal for planlagt spild.
• Gyldighedsdatoer for styklistelinjevare – en komponent kan have Gyldig fra- og Gyldig til-datoer.
• Produktionstype for styklistelinjeelement – Kostpris-partistørrelsen til amortisering af konstante omkostninger vil antallet for styklisteberegningen og udfoldningstilstanden Fremstil til ordrer, da styklisteberegningen antager, at den fremstillede komponent vil blive produceret i det nøjagtige antal i stedet for standardordreantallet.
• Understykliste for en fremstillet komponent – en fremstillet komponent kan konfigureres til at have en angivet styklisteversion, som vil blive brugt i en styklisteberegning i stedet for varens aktuelt aktive styklisteversion.
• Underrute for en fremstillet komponent – en fremstillet komponent kan konfigureres til at have en angivet ruteversion, som vil blive brugt i en styklisteberegning i stedet for varens aktuelt aktive ruteversion.
• Operationsnummer og virkningen af spildprocenter for operationer – operationsnummeret knytter en komponent til en bestemt operation, og operationer kan have en spildprocent. Tilknytningen betyder, at styklisteberegninger kan medtage spildprocenter og akkumulerede spildprocenter på tværs af flere operationer i beregningen af behovsantal for komponenten.
• Ignorer styklistelinjeelementet i omkostningsberegnininger – en komponent kan ignoreres i styklisteberegningerne.

Der bruges blandt andet følgende oplysninger om operationsressourcer ved en styklisteberegning for en standardkostpris:

• Timeomkostninger – de timeomkostninger, der er knyttet til en operationsressource, udtrykkes som omkostningsarter, der tilknyttes konfigurationstid og kørselstid. Disse omkostningsarter skal angives for ressourcegrupper og operationsressourcer. Det timeomkostninger, der er forbundet med en omkostningsart, kan være lokationsspecifikke eller gælde for hele firmaet.
• Enhedsomkostninger – i nogle produktionsmiljøer tildeles ressourceomkostninger pr. outputenhed, hvilket ville være angivet som en anden omkostningsart for antal. De antalsrelaterede omkostninger kan f.eks. afspejle stykpriser for arbejdskraft, eller en malingsproducent kan tildele operations-ressourceomkostninger pr. liter af output.
• Tilsidesættelse af operations-ressourceoplysninger på ruteoperationer – ressourceoplysningerne om omkostningsarter vil blive nedarvet af operationer, hvor disse oplysninger kan tilsidesættes. Styklisteberegninger vil bruge de oplysninger om omkostningsart, der er angivet på ruteoperationerne.
• Omkostningsgruppe for en omkostningsart – den omkostningsgruppe, der er knyttet til en omkostningsart, udgør omkostningssegmenteringen i de beregnede omkostninger for en produceret vare. Der kan f.eks. bruges en anden omkostningsgruppe til at segmentere den beregnede omkostning, der er tilknyttet maskiner og arbejdsløn, eller til konfiguration og opsætningstid.

Der bruges blandt andet følgende ruteoplysninger ved en styklisteberegning for en standardkostpris:

• Ruteversion – den ruteversion, der er knyttet til den producerede vare, har Gælder fra- og Gælder til-datoer og en status for Godkendt og Aktiv. Ruteversionen skal være lokationsspecifik, og den kan også konfigureres til at afspejle pausepunkter for antal.
• Ruteoperationstid – der kan angives tider for kørselstid og opsætningstid. Timetallet udtrykkes typisk ved fremstilling af én overordnet vare, men kan være angivet pr. 100 eller pr. 1000 for at undgå problemer med decimalnøjagtighed.
• Ruteoperationstid for sekundære ressourcer – en sekundær ressource har det samme operationsnummer som den primære ressource og den samme ruteoperationstid. En operation kan f.eks. kræve en maskine som primær ressource samt arbejdskraft og værktøj som sekundære ressourcer.
• Spildprocent for ruteoperation – styklisteberegninger medregner spildprocenter og akkumulerede spildprocenter på tværs af flere operationer. Dette gælder for den tid, der kræves for ruteoperationer, og den tid der kræves for komponenter, som er tilknyttet operationsnumre.
• Omkostningsarter for en ruteoperation − operationsressourceoplysningerne om omkostningsarter nedarves af operationer, når disse oplysninger kan tilsidesættes. Styklisteberegninger vil bruge de oplysninger om omkostningsart, der er angivet på ruteoperationerne.

Her er nogle af de oplysninger om faste omkostninger til produktion, der bruges i en styklisteberegning for en standardkostpris::

• Tillægsafgift – en beregningsformel for tillægsafgift afspejler en procent af værdien, f.eks. 100 procent, som knyttes til en bestemt omkostningsgruppe, f.eks. arbejdskraft.
• Sats – en beregningsformel for en sats afspejler et beløb pr. enhed, f.eks. 10,00 USD pr. time, som knyttes til en bestemt omkostningsgruppe, f.eks. arbejdskraft.
• Timebaserede vs. materialebaserede indirekte omkostninger − de indirekte produktionsomkostninger kan knyttes til ruteoperationer eller materialekomponenter.

Der bruges blandt andet følgende oplysninger om efterkalkulationsversioner ved en styklisteberegning for en standardkostpris:

• Efterkalkulationstype – efterkalkulationsversionen skal indeholde standardkostpriser. Der kan gælde flere begrænsninger for styklisteberegninger, der benytter standardomkostninger. Disse begrænsninger angiver f.eks., at der skal medtages tillægsafgifter i enhedsomkostningerne, og at udfoldningstilstanden for styklisteberegninger skal være et enkelt niveau.
• Tilladt reserveprincip − efterkalkulationsversionen kan tillade brugen af et reserveprincip, f.eks. brug af en bestemt efterkalkulation eller de aktive omkostningsposter. Det tilladte reserveprincip gælder typisk for en efterkalkulationsversion, der repræsenterer de trinvise opdateringer i en tilgang til omkostningsopdateringer med to versioner.
• Blokeringsflag for afventende omkostninger – det er muligt at bruge et blokeringsflag til at forhindre styklisteberegninger af afventende omkostninger for producerede varer.
• Angivet fra-dato − den angivne fra-dato vil fungere som standardberegningsdato for alle styklisteberegnminger, hvor efterkalkulationsversionen bruges.
• Angivet lokation – en angivet lokation vil begrænse styklisteberegningerne til en enkelt lokation.
• Indholdet af efterkalkulationen skal indeholde omkostninger – indholdet skal indeholde omkostninger. Det er muligt at vælge inkludering af salgspriser med henblik på beregning af vejledende salgspriser for producerede varer.

Du kan angive flere informationskilder, når du starter en styklistekalkulation. Dette omfatter lokationen, beregningsdatoen og efterkalkulationsversionen.