Konfigurere Entourage til Mac OS X til IMAP- eller POP-adgang til din e-mail-konto

 

Gælder for: Office 365 for professionals and small businesses, Office 365 for enterprises, Microsoft Exchange, Live@edu

Emne senest redigeret: 2011-03-19

Du kan oprette forbindelse mellem Microsoft Entourage til Mac OS X og din e-mail-konto ved hjælp af en POP3- eller IMAP4-forbindelse. Denne procedure gælder for Entourage 2004 og Entourage 2008.

Hvis du kører Entourage 2008, Web Services Edition, skal du ikke bruge trinnene i dette emne til at oprette forbindelse til din konto. Entourage 2008 Web Services Edition er en gratis opdatering til Entourage 2008. Du kan se flere oplysninger i afsnittet "Hvad nu, hvis jeg vil vide mere?" i slutningen af dette emne.

Hvordan konfigurerer jeg Entourage til at oprette forbindelse til min e-mail-konto?

  1. Klik på Konti > Ny i menuen Funktioner i Entourage til Mac.

  2. Under Tilføj ny e-mail-konto i vinduet Ny konto skal du vælge IMAP eller POP i rullemenuen ud for Kontotype og derefter klikke på OK. Brug eventuelt IMAP, da den understøtter flere funktioner.

  3. Gør følgende på siden Rediger konto:

    Angiv et navn til kontoen under Kontonavn.

    Under Personlige oplysninger:

    1. Skriv det navn, der skal vises for de personer, du sender e-mail til, ud for Navn.

    2. Angiv din fulde e-mail-adresse, f.eks. jens@contoso.com, ud for E-mail-adresse.

    Under Modtager post:

    1. Angiv din fulde e-mail-adresse ud for Konto-id.

    2. Hvis du bruger IMAP4, skal du skrive navnet på IMAP4-serveren ud for IMAP-server. Hvis du bruger POP3, skal du angive navnet på POP3-serveren under POP-server. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du finder navnet på den indgående server (POP3 eller IMAP4), under Hvordan finder jeg serverindstillingerne? senere i dette emne.

    3. Angiv din adgangskode ud for Adgangskode. Hvis du vil gemme adgangskoden, kan du markere afkrydsningsfeltet ud for Gem adgangskoden i min Mac OS-nøglering.

    4. Klik på Klik her for at få vist avancerede indstillinger for modtagelse.

    5. Markér afkrydsningsfeltet ud for Denne IMAP-tjeneste kræver en sikker forbindelse (SSL) i det viste pop op-vindue, og klik derefter på knappen Luk i øverste venstre hjørne af pop op-vinduet.

    Under Sender post:

    1. Skriv navnet på SMTP-serveren ud for SMTP-server. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du finder navnet på den udgående server (SMTP), under Hvordan finder jeg serverindstillingerne? senere i dette emne.

    2. Klik på Klik her for at få vist avancerede indstillinger for afsendelse. Gør følgende i det viste pop op-vindue:

      Markér afkrydsningsfeltet ud for SMTP-tjenesten kræver en sikker forbindelse (SSL).

      Markér afkrydsningsfeltet ud for SMTP-server kræver godkendelse.

      Vælg indstillingen Brug samme indstillinger som på serveren til indgående post, og klik derefter på knappen Luk i øverste venstre hjørne af pop op-vinduet.

  4. Vælg de ønskede indstillinger på siden Indstillinger. Hvis du bruger IMAP4, kan du også vælge indstillinger på siden Avanceret.

    CautionAdvarsel!
    Hvis du bruger POP3, skal du vælge Gem en kopi af meddelelserne på serveren under Serverindstillinger på siden Indstillinger, hvis du vil gemme en kopi af dine meddelelser på serveren. Hvis du ikke vælger denne indstilling, fjernes alle meddelelserne fra serveren og gemmes lokalt på computeren.
  5. Klik på OK i vinduet Rediger konto for at gemme indstillingerne.

  6. Luk dialogboksen Konti.

Hvordan finder jeg serverindstillingerne?

Inden du konfigurerer et POP3- eller IMAP4-e-mail-program, skal du slå dine egne POP3-, IMAP4- og SMTP-serverindstillinger op.

I denne video får du oplysninger om, hvordan du finder serverindstillingerne til dit POP- eller IMAP-e-mail-program.

Log på din e-mail-konto med Outlook Web App for at finde serverindstillingerne. Når du er logget på, skal du klikke på Indstillinger > Se alle indstillinger > Konto > Min konto > Indstillinger for POP-, IMAP- og SMTP-adgang. POP3-, IMAP4- og SMTP-servernavnet og andre indstillinger, du muligvis skal angive, står på siden Protokolindstillinger under POP-indstilling eller IMAP-indstilling og SMTP-indstilling.

Bemærk

Hvis der står Ikke tilgængelig ud for POP-indstilling, IMAP-indstilling og SMTP-indstilling, er din konto måske ikke konfigureret til at bruge POP- eller IMAP-e-mail-programmer. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte den person, som administrerer din e-mail-konto.

Hvad skal jeg ellers vide?

  • Hvis du ikke ved, om du skal bruge POP3 eller IMAP4, skal du overveje at bruge IMAP4, som understøtter flere funktioner.

  • Hvis din e-mail-konto kræver registrering, skal du registrere den, første gang du logger på Outlook Web App. Hvis du forsøger at oprette forbindelse til din e-mail-konto via POP3 eller IMAP4, vil det ikke lykkes, før du har registreret kontoen via Outlook Web App. Når du har logget på din konto, skal du logge af. Forsøg derefter at oprette forbindelse ved hjælp af dit POP3- eller IMAP4-program. Du kan finde oplysninger om, hvordan du logger på kontoen ved hjælp af Outlook Web App, under Sådan logger du på din e-mail ved hjælp af en webbrowser (artiklen er evt. på engelsk). Hvis du har problemer med at logge på, skal du se Ofte stillede spørgsmål: Problemer med logon og adgangskoder (artiklen er evt. på engelsk) eller kontakte den person, som administrerer din e-mail-konto.

Hvad nu, hvis jeg gerne vil vide mere?