Konfigurere Mail til Mac OS X til IMAP- eller POP-adgang til din e-mail-konto

 

Gælder for: Office 365 for professionals and small businesses, Office 365 for enterprises, Microsoft Exchange, Live@edu

Emne senest redigeret: 2012-05-10

Du kan oprette forbindelse mellem Mail til Mac OS X og din e-mail-konto ved hjælp af en POP3- eller IMAP4-forbindelse. Disse trin gælder for Mac OS 10.4 Tiger og Mac OS 10.5 Leopard.

Hvis du kører Mac OS 10.6 Snow Leopard eller Mac OS 10.7 Lion, skal du se afsnittet "Hvad nu, hvis jeg vil vide mere?" i slutningen af dette emne.

Hvordan konfigurerer jeg Mail til Mac OS X til POP3- eller IMAP4-adgang til min e-mail-konto?

  1. Åbn Mail, og benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du aldrig har konfigureret e-mail-konti ved hjælp af Mail, vises siden Velkommen til Mail. Gå til trin 2.

    • Hvis du allerede har oprettet e-mail-konti ved hjælp af Mail, skal du klikke på Indstillinger i menuen E-post. Klik på plustegnet (+) nederst i navigationsruden under fanen Konti for at åbne vinduet Tilføj konto.

  2. I vinduet Velkommen til Mail eller Tilføj konto:

    1. Skriv det navn, der skal vises for de personer, du sender e-mails til, i feltet Fulde navn.

    2. Skriv din primære e-mail-adresse i feltet E-postadresse.

    3. Skriv adgangskoden til din Outlook Web App-konto i feltet Adgangskode, og klik derefter på Fortsæt.

  3. Angiv følgende i vinduet Server til indgående post:

    1. Vælg POP eller IMAP ud for Kontotype. IMAP understøtter flere funktioner.

    2. Skriv et navn, der angiver, hvad denne konto skal bruges til, i feltet Beskrivelse.

    3. Indtast IMAP4- eller POP3-servernavnet i feltet Server til indgående post. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du finder navnet på den indgående server (POP3 eller IMAP4), under Hvordan finder jeg serverindstillingerne? senere i dette emne.

    4. Skriv din primære e-mail-adresse i feltet Brugernavn.

    5. Skriv adgangskoden til din e-mail-konto i feltet Adgangskode, hvis den ikke allerede vises i det pågældende felt.

    6. Klik på Fortsæt. Mail tester forbindelsen til serveren til indgående post ved hjælp af standardindstillinger.

      Bemærk

      Hvis testen ikke lykkes, skal du klikke på Fortsæt igen. Du kan kontrollere indstillingerne, når du har fuldført denne procedure.

  4. Gør følgende i vinduet Server til udgående post:

    1. Skriv navnet til denne e-mail-server, f.eks. "Outlook-server til afsendelse", i feltet Beskrivelse.

    2. Skriv navnet på SMTP-serveren i feltet Server til udgående post. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du finder navnet på den udgående server (SMTP), under Hvordan finder jeg serverindstillingerne? senere i dette emne.

    3. Kontrollér, at afkrydsningsfeltet Brug kun denne server er markeret.

    4. Markér afkrydsningsfeltet Brug godkendelse. Det brugernavn og den adgangskode, du har angivet for serveren til indgående post, vises i tekstfelterne Brugernavn og Adgangskode. Disse værdier er de samme for serveren til udgående post. Klik på Fortsæt.

    5. Klik på Fortsæt. Mail tester forbindelsen til serveren til udgående post ved hjælp af standardindstillinger.

      Bemærk

      Hvis testen ikke lykkes, skal du klikke på Fortsæt igen. Du kan kontrollere indstillingerne, når denne procedure er fuldført.

  5. Klik på Opret i feltet Kontoresume, hvis du bruger IMAP4.

  6. Hvis du bruger POP3, anbefaler vi, at du konfigurerer klienten til at gemme en kopi af de meddelelser, du henter til din lokale computer, på serveren. Dermed kan du få adgang til dine meddelelser fra et andet e-mail-program. Hvis du vil gemme en kopi af disse meddelelser på serveren, skal du gøre følgende:

    1. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Gør konto aktiv i feltet Kontoresume, og klik derefter på Opret.

    2. Klik på Indstillinger i menuen Mail i Mail.

    3. Vælg den ønskede konto i navigationsruden under fanen Konti.

    4. Klik på Avanceret i ruden til højre.

    5. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Fjern kopi fra server, når besked er modtaget, og luk derefter vinduet Konti.

  7. Markér afkrydsningsfeltet Gør konto aktiv, og klik derefter på Opret, hvis Mail ikke skal gemme en kopi af dine meddelelser på serveren.

Hvordan finder jeg serverindstillingerne?

Inden du konfigurerer et POP3- eller IMAP4-e-mail-program, skal du slå dine egne POP3-, IMAP4- og SMTP-serverindstillinger op.

I denne video får du oplysninger om, hvordan du finder serverindstillingerne til dit POP- eller IMAP-e-mail-program.

Log på din e-mail-konto med Outlook Web App for at finde serverindstillingerne. Når du er logget på, skal du klikke på Indstillinger > Se alle indstillinger > Konto > Min konto > Indstillinger for POP-, IMAP- og SMTP-adgang. POP3-, IMAP4- og SMTP-servernavnet og andre indstillinger, du muligvis skal angive, står på siden Protokolindstillinger under POP-indstilling eller IMAP-indstilling og SMTP-indstilling.

Bemærk

Hvis der står Ikke tilgængelig ud for POP-indstilling, IMAP-indstilling og SMTP-indstilling, er din konto måske ikke konfigureret til at bruge POP- eller IMAP-e-mail-programmer. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte den person, som administrerer din e-mail-konto.

Hvad skal jeg ellers vide?

  • Hvis du ikke ved, om du skal bruge POP3 eller IMAP4, skal du overveje at bruge IMAP4, som understøtter flere funktioner.

  • Hvis din e-mail-konto kræver registrering, skal du registrere den, første gang du logger på Outlook Web App. Hvis du forsøger at oprette forbindelse til din e-mail-konto via POP3 eller IMAP4, vil det ikke lykkes, før du har registreret kontoen via Outlook Web App. Når du har logget på din konto, skal du logge af. Forsøg derefter at oprette forbindelse ved hjælp af dit POP3- eller IMAP4-program. Du kan finde oplysninger om, hvordan du logger på kontoen ved hjælp af Outlook Web App, under Sådan logger du på din e-mail ved hjælp af en webbrowser (artiklen er evt. på engelsk). Hvis du har problemer med at logge på, skal du se Ofte stillede spørgsmål: Problemer med logon og adgangskoder (artiklen er evt. på engelsk) eller kontakte den person, som administrerer din e-mail-konto.

  • Hvis det ikke lykkes for Mail at oprette forbindelse, skal du eventuelt kontrollere, at Mail er konfigureret til at sende og modtage post ved hjælp af sikkerhedsindstillingen, der kaldes SSL (Secure Sockets Layer). Du kan kontrollere, om Mail er konfigureret til at bruge SSL, på følgende måde:

  1. Klik på Mail > Indstillinger >Konti i Mail.

  2. Vælg den ønskede konto under fanen Konti, og klik derefter på Avanceret.

  3. På fanen Avanceret:

    1. Kontrollér, at Brug SSL er valgt.

    2. Kontrollér, at Port er angivet til 993, hvis du bruger IMAP4. Port skal være angivet til 995, hvis du bruger POP3.

    3. Kontrollér, at Godkendelse er angivet til Adgangskode.

    4. Kontrollér, at tekstboksen Domænenavn er tom.

  4. På fanen Kontooplysninger:

    1. Kontrollér, at Brug kun denne server er valgt under Server til udgående post.

    2. Klik på rullemenuen under Server til udgående post, og klik derefter på Rediger serverliste > Avanceret.

    3. Kontrollér, at Brug SSL (Secure Sockets Layer) er valgt under Serverport.

    4. Kontrollér, at Serverport er angivet til 25.

    5. Kontrollér, at Adgangskode er valgt under Godkendelse, og klik derefter på OK.

Hvad nu, hvis jeg gerne vil vide mere?